Pressemeddelelse · 17. JAN 2025

Lars Nordahl bliver medlem af bestyrelsen i Danske Havne

Rønne Havns administrerende direktør Lars Nordahl er valgt ind i bestyrelsen for Danske Havne, de danske erhvervshavnes brancheorganisation.

Valget giver Bornholm en stærk stemme i det havnepolitiske arbejde og anerkender Rønne Havns rolle i udviklingen af Østersøregionen.

Lars Nordahl har stået i spidsen for Rønne Havn A/S gennem havnens største udbygning nogensinde.